Dr. McDougall Danmark

Dahl af supperester

suppe_rest_dahl

Så er der Dahl!

En aften havde jeg en god portion suppe til rest fra frokostens restesuppe (Se Suppe af rester). Nu er det sådan, at jeg på grund af min forstørrede prostata, der gi’r nattetisseri, helst ikke skal have flydende mad eller væsker om aftenen, og så fik jeg den ide at fylde noget stivelse på suppen til aften. Jeg kom først 1 dl røde linser i, men syntes så, at det så lidt for lidt ud, og så kom jeg 1 dl gule mungbønner oveni. Da jeg stadig ikke var tilfreds (fingerspitzgefühl eller urinstinkt?) kom jeg også en håndfuld bulgur i. Det hele kogte så langsomt i 20-25 minutter.

Så kom konen hjem. Hun var ikke meget for mine suppekunster og ville ikke have noget, men da maden var færdig, råbte jeg spontant: »Så er der dahl!«, og så var hun ved at dø af grin og ville pludselig godt have noget. Jeg har fået lov til at skrive, at hun syntes, det smagte godt.

Der er lukket for kommentarer.