Dr. McDougall Danmark


Zucca Lunga di Pergola med linsefyld, sødkartofler og humus

lunga_di_pergola

Zucca Lunga di Pergola med linsefyld, sødkartofler og humus

Zucca lunga di pergola? Øhh… en lang pergolagræskar… sådan én havde naboen lige, da han fik nogle frø med hjem fra ferien i Italien sidste år, og så fik jeg en bid (billede 1). De bliver normalt en meter eller mere lange, og verdensrekorden er på omkring 2 meter (billede 2).

lunga_stor

Sæt nogle sorte linser i kog 20 minutter. I mens skræller du lungaen og skærer den i passende stykker, og så flækker du stykkerne en gang på langs og fjerner kerner og smidder-smadder lige som med squash. Så tænder du for ovnen, sætter lungaerne til at koge i ca. 10 i en gryde med lidt vand, og snitter et rødløg fint. Når linserne er kogt, blander du dem med rødløget og marinerer det lidt i tamari, hvidvinseddike, citronsaft og hakket basilikum. Så lægger du lungaerne, som også er klar, i et ovnfast fad og fylder linseblandingen i de halve rør. Man kan så strø lidt gærflager på, hvis man vil ha’ dén smag (billede 3). Så skulle ovnen være klar. Gi’ dem 15 minutter, og det er også lige den tid, du behøver til at skrælle en sødkartoffel, skære den i tern og koge den 10-12 minutter. Så er det hele færdigt. Du kan klaske en klat humus ved som dyppelse (billede 4).

lunga_parat

lunga_slut420


 

 


Pitabrød

pitamega

Pitabrød

F.eks. følgende valgmuligheder:

Smøres indvendigt med humus, bønnepaté, artiskokpaté, guacamole, tahin…

Fores med salat, spinat, kinakål, rucola, majroeblade, mælkebøtteblade, brøndkarse …

Fyldes med tomat, agurk, champignon, rødløg, majs, squash, gulerodsstrimler, bønnespirer, kogte bønner, kogte kikærter, peberfrugt, bladselleri, bambusskud…

Drysses med sesamfrø, solsikkekerner, græskarkerner, knuste valnødder, karse, dild, persille, korianderblade…