Dr. McDougall Danmark


Dahl med sødkartofler og aubergine m.m.

dahl_soed_aub

Dahl med sødkartofler og aubergine m.m.

Jeg satte ½ kg røde linser over til kogning 15-20 minutter, 1,25 liter vand. Imens hakkede jeg to store løg, et par fed hvidløg, et par cm ingefær, som jeg smed til simring i en anden gryde i lidt vand, lidt hvid balsamico og en tsk. bouillonpasta. Så skar jeg 5 gulerødder i skiver og kom i gryden, skar en af de store sødkartofler i tern og kom i gryden samt skar en aubergine i tern og kom i gryden + lidt mere vand hver gang. Krydderi: 2 tsk. paprika og ½ tsk. chilipulver (eller kog en tørret chili med). Så hentede jeg en pose frosne ærter fra fryseren og åbnede en dåse hakkede tomater, som jeg smed i gryden sammen med en god håndfuld rosiner. De to gryder blev færdige nogenlunde samtidige, og så blandede jeg linserne, inkl. det ikke-opsugede vand, i grøntsagsgryden – det var det! Kan drysses med korianderblade.


 


Tortillafyld med bønner og tomat

tortil_boen_tomat

Tortillafyld med bønner og tomat

2 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket el. presset
1 cm ingefær, hakket el. stødt i morter
1½ dl vand
1 tsk bouillonpasta

3 dl bønner, iblødsat og kogt i forvejen
1 ds. tomatpuré, 140 g
10 friske cherrytomater, i kvarte
1 stilk bladselleri, i skiver
½ tsk koriander
½ tsk kanel

6 fuldkornstortillaer

De første 5 ingredienser simrer 5 minutter i en gryde. Resten tilsættes og simrer videre 10 min. Det er alt. Find noget grønt tilbehør – vi havde lidt babyspinat og lidt linsesalat.

Sødkartoffeldip med avocado

300 g sødkartoffel, i skiver eller tern, kogt 12 minutter
1 avocado
1 fed hvidløg
½ tsk spidskommen, paprika el. andet krydderi
lidt af kogevandet fra sødkartoflerne
salt, peber

Blendes. Konsistensen justeres med kogevandet.


 


Zucca Lunga di Pergola med linsefyld, sødkartofler og humus

lunga_di_pergola

Zucca Lunga di Pergola med linsefyld, sødkartofler og humus

Zucca lunga di pergola? Øhh… en lang pergolagræskar… sådan én havde naboen lige, da han fik nogle frø med hjem fra ferien i Italien sidste år, og så fik jeg en bid (billede 1). De bliver normalt en meter eller mere lange, og verdensrekorden er på omkring 2 meter (billede 2).

lunga_stor

Sæt nogle sorte linser i kog 20 minutter. I mens skræller du lungaen og skærer den i passende stykker, og så flækker du stykkerne en gang på langs og fjerner kerner og smidder-smadder lige som med squash. Så tænder du for ovnen, sætter lungaerne til at koge i ca. 10 i en gryde med lidt vand, og snitter et rødløg fint. Når linserne er kogt, blander du dem med rødløget og marinerer det lidt i tamari, hvidvinseddike, citronsaft og hakket basilikum. Så lægger du lungaerne, som også er klar, i et ovnfast fad og fylder linseblandingen i de halve rør. Man kan så strø lidt gærflager på, hvis man vil ha’ dén smag (billede 3). Så skulle ovnen være klar. Gi’ dem 15 minutter, og det er også lige den tid, du behøver til at skrælle en sødkartoffel, skære den i tern og koge den 10-12 minutter. Så er det hele færdigt. Du kan klaske en klat humus ved som dyppelse (billede 4).

lunga_parat

lunga_slut420


 

 


Rodfrugtmos med løgsovs og salat

rodfrugtmos02

Rodfrugtmos med løgsovs og salat

Rodfrugtmos: 1 kg kartofler, 1 sødkartoffel, 2 store gulerødder, 2 persillerødder, en stump selleri udternes og koges ca. 15 min. i vand tilsat 1 spsk. bouillonpasta. Gem vandet. Mos rodfrugterne med lidt af vandet og drysses med peber og persille.

Løgsovs: 3 løg skives og sauteres på en tør pande. Når løgene er blevet bløde og har fået farve, tages de af panden og lægges i en skål, og ca. ¼ liter af rodfrugtvandet tilsættes et par stænk worcestershire sauce og gives et opkog på panden. Tilsæt lidt havrefløde og hæld det over løgene. Servér med et par skiver rødbede.

Salat: Spinat, hjertesalat, løg, forårsløg, peberfrugt, tomat, sesamfrø, hvid balsamico.


 

 


Sødkartoffelgryde med jordnøddesmør

soedkartof_gryde

Sødkartoffelgryde med jordnøddesmør:

Det er ikke altid, man har – eller kan lide – alle de ting, der står i en opskrift. Så må man moderere lidt. Her har jeg brugt løg, ingefær, hvidløg, spidskommen, koriander, kanel, bouillonpasta, grøn peber, sødkartofler, en dåse tomater, en håndfuld grønne bønner, en håndfuld tørrede kogte bønner, en klat jordnøddesmør og et par kopper vand.
Se til sammenligning originalopskriften her:
Tunesisk Sødkartoffelgryde

Variant med grov, rød bulgur, tomater (hjemmedyrkede, fra fryseren), paprika og borlottibønner (hjemmedyrkede, kogt og fra fryseren):
tunesisk01
tunesisk02


 

 


Bulgur med rodfrugtfad og avocadosnask

rodfrugtfad01b

Bulgur med rodfrugtfad og avocadosnask 

Kålrabi, persillerod, gulerod og sødkartoffel skæres i tern og hældes i et ovnfast fad. ½ liter bouillon hældes over, og der krydres med peber og revet muskatnød. Sættes i kold ovn, der skrues op på 200 grader og bages ca. 1 time. Der rodes lidt rundt et par gange undervejs, for at de øverste rodfrugter ikke tørrer helt ud. 10-15 minutter før tid tilføres skiveskårne forårsløg og en lille dåse majs.

2 dl bulgur koges med 4 dl vand 15-20 minutter.

Et par avocadoer røres op med sennep, lidt tamari og lidt balsamico.

rodfrugtfad02b


 


Kartofler med blomkål, grøntsager og sødkartoffelmos

blomkaalmmstor

Kartofler med blomkål, grøntsager og sødkartoffelmos

Og hvad har vi så i køleskabet i dag? Hm, et blomkålshoved, et kvart salathoved og en halv bakke champignon. Og i gulvhjørnet ligger en sødkartoffel, der er begyndt at spire. I haven er der løg, kartofler og bønner – Viola! Kartofler og sødkartoffel skæres i terninger og koges i bouillon 10 minutter. Sødkartoflerne moses med lidt bouillonvand og tilsættes et nip spidskommen. Samtidig dampes blomkål og bønner i en gryde med lidt vand tilsat økologisk æbleeddike på det andet blus, og på det tredje blus sauteres champignon og løg med sort peber og citronsaft. Det tog ½ time med skræl og hak og det hele.


 

 

 


Linser med blomkål, grøntsager og sødkartoffelmos

linser_blom_div

Linser med blomkål, grøntsager og sødkartoffelmos

4 blus, 3 gryder og 1 pande:
1. gryde: 2 dl grønne dePuy-linser i ½ liter vand
2. gryde: 1 helt blomkål i 3 cm vand.
3. gryde: 3 skrællede skiveskårne sødkartofler lige dækket af vand
4: pande med div. snittede grøntsager, f.eks. løg, (rød) spidskål, squash, peberfrugt, anything…
1. gryde 20 min
2. gryde 15 min
3. gryde + pande 10 min
Mos sødkartoflerne med kogevand til en tyktflydende sovs
.


 

 


Kartoffelmos med champignon, tomater og pintobønner

kartofmos_soed

Kartoffelmos med champignon, tomater og pintobønner

Et løg (fra haven), et fed hvidløg og en cm ingefær – alt hakket – svitses i tamari og hvidvinseddike, en skefuld karry drysses på, ½ bakke champignon i kvarte, en hel masse småtskårne tomater (fra drivhuset) og 2 dl kogte pintobønner, som jeg tilfældigvis satte i blød i går – det gør jeg sådan en gang imellem, bare for en ordens skyld. Hvis sovsen bliver for tynd (pga. væden fra champignon’er og tomater), jævner jeg den med en skefuld polentapulver. Kartofler fra haven samt en efterbleven sødkartoffel fra sidste måned koges med et par løvstikkeblade. Moses med lidt af kartoffelvandet. Et par skiver af den kogte sødkartoffel holdes muligvis tilbage som lidt fjollet pynt…


 

 


Tzimmes

tzimmes

Tzimmes – sødkartofler med frugt:

Varm ovnen op til 175 grader. Start med at bage 3-4 sødkartofler (ca. 500 g) i 15-20 min., så skindet kan trækkes af, skær kartoffelkødet i skiver og læg det i en skål. 1 stort løg, 2-3 fed hvidløg og 2 cm ingefær hakkes i stykker og svitses et par minutter i æblecidereddike og vand. 3 store gulerødder skæres i skiver og svitses oven i løgene. Når gulerødderne begynder at blive bløde, hældes rod/-løg-blandingen over i skålen med sødkartoflerne. Et stort æble hakkes i tern og op i skålen. 8-10 svesker og 5-6 tørrede abrikoser hakkes i småstykker og op i skålen. 2dl appelsinjuice tilsættes, og der drysses med 1-2 tsk. kanel og ½ tsk. knust ingefær. Så blandes det hele lidt rundt og hældes i et ovnfast fad – kan evt. toppes med halvknuste valnødder – og bages i 40-50 minutter. Hæld lidt mere appelsinsaft ved, hvis det ser ud til at tørre ud.

Man kan koge en spand brune ris til.

Se den oprindelige opskrift her Link


tzimmes_var01

Tzimmes – variant:

Fleksibel og uhøjtidelig madlavning. Denne gang er det med de forhåndenværende variationer og køleskabstilpasninger. I dag gad vi ikke bage sødkartoflerne (en bakke med 4) først, men det gjorde ikke noget, og vi brugte 3 løg i stedet for 1, som blev svitset i vand og bouillonpasta, et helt kg gulerødder, fordi de var ved at blive for gamle, en stor håndfuld abrikoser og en lille håndfuld svesker (i stedet for omvendt), appelsinsaft, kanel og ingefær som angivet, ingen salt (der var jo bouillon i), samt endelig pecannødder i stedet for valnødder (hele, ikke hakkede). Det smagte formidabelt!