Dr. McDougall Danmark


Squash med ris, linser og grøntsager

squash_risfyld2

Squash med ris, linser og grøntsager

1 eller flere squash, græskar, hokkaido el. lign., ca. 750 g
2 porrer, i skiver
2 stilke blegselleri, i skiver
150 g røde ris
100 g spirede linser
½ liter vand
½ spsk bouillonpasta
½ tsk tørret salvie eller 1 tsk frisk hakket
1 tsk blandede krydderier (timian, merian, rosmarin, muskatnød etc.)
salt, peber

Opvarm ovnen til 175°. Svits porrer og blegselleri i lidt vand og lad dem simre ca. 5 min i en gryde. Skær squash/græskar i gennem på langs og fjern kerner og trevler med en ske. Læg dem i et fad med skæresiden nedad og kom ca. 1 cm vand i bunden af fadet. Bag dem ca. 30 min. Tag fadet ud af ovnen, hæld vandet fra og vend squashene om.

Efter de 5 min. med porrer og blegselleri tilsættes ris, linser, krydderier, vand og bouillon, og det simrer ca. 30 min. med låg på. Hvis du er heldig, bliver bagning og kogning færdig samtidig…

Nu lægger du fyldet i squashene og bager dem endnu 30 min. Dæk fadet med bagepapir, hvis det mod slutningen ser ud til, at fyldet bliver brændt.

Spis salat til.

Jeg brugte en græskarsort, der hedder »Long Pie«. Måske skal bagetiderne være lidt kortere, hvis man bruger almindelige squash..?

Man kan selvfølgelig også bruge andre ris, linser eller noget, og også andre grøntsager…

squash_risfyld1